|
Faciliteter

Vi har meget store, kuperede folde, normalt med 2-5 heste i hver. Alle vores heste går på fold i døgndrift med mulighed for at gå i læ i skure.
 Hingstefolden
 Stalden, hvor der er 9 store bokse. Bliver primært brugt, når hestene skal ind i forbindelse med træning/håndtering.
Træningsbanerne er ligesom foldene i kuperet terræn. Af faciliteter er der:



 Icing Flame på vej fra fra grus/sandvejen og ned til sandrundbanen
 Hamble rundt på sandbanen på 2000 meter
 Hamble på vej op ad en af de stejle bakker i skoven
-
Skridtbånd. Bruges som supplement til den normale træning og til at skridte af og måle puls efter intervaltræning. Er tillige meget nytigt til skadede heste. Har programmer med forskellige stigninger og hastigheder
 Skridtbåndet
- Vandskridtbånd, der har individuelle programmer med forskellige hastigheder og vandhøjder. Bruges for at variere styrketræningen. Også nyttigt dagen efter løb og intervaltræning for at køle benene
 Knight på vandskridtbåndet
-
Solarium. Bruges til opvarmning af hestens muskulatur inden træning
- Massagebånd, der giver øget blodcirkulation, velvære og afslapning af muskulaturen vha. et vippende gulv med vibrationer, der kan indstilles på programmer af forskellig styrke. Derudover er der et indbygget solarium. Bruges efter træning og løb
 Pearl på massagebåndet
Træningsprincipper
For at unghestenes ledbånd, sener og knogler kan klare den store belastning, det er at løbe hurtigt, langsomtræner vi vores heste i op til et år, før de begynder at få deciderede intervaller/hurtigarbejder. Undervejs i forløbet får unghestene lov til at strække ud ca. 100 meter hver til hver anden træningsgang for at få lidt fart i kroppen.
Når der køres/rides langsomtræning, trænes der oftest rundt på alle banerne, så hestene får en mere spændende og varierende oplevelse end ved at gå på samme bane hele tiden. De alleryngste heste bliver dog kun trænet på vores 500-meters-rundbane, da det er for hårdt at trave i kuperet terræn i starten af træningsforløbet.
Når unghestene trænes op til løb, træner vi skiftevis med intervaller herhjemme og på bane. Her benytter vi os af Jysk Væddeløbsbane i Århus, som er vores hjemmebane. De fleste af løbshestene kommer aldrig på bane mellem løbene.
De fleste af hestene begynder at få intervaller i galop i stedet for i trav, når de er udviklede til det. Det er vores erfaring, at galoptræningen, der foregår op ad bakke i dybt sand, giver stærkere heste. Ydermere er der mindre risiko for skader end ved konventionel træning, da hestene ikke behøver løbe lige så hurtigt for at opnå samme høje puls, og belastningen af muskler, led og sener er samtidigt anderledes end i trav.
 Hamble og Mette under galopintervaller
Vi træner hestene individuelt, og mens nogle af vores løbsheste trives ufatteligt godt med galoptræning, egner andre sig ikke til det. Således får andre af hestene intervaller for vogn i stedet.
Vi bruger også longering i sandrotunde til at smidighedstræne hestene, og for nogle af hestene er dette en fast del af opvarmningen før galoptræning.
Alt i alt forsøger vi at træne hestene, så de bliver så holdbare og stærke som muligt.
Fodring
Vi bruger Krafft Groov og Krafft Sport som foder til vores heste. Krafft Groov er et grundfoder og har et stort proteinindhold. Krafft Sport indeholder stort set det samme, men har et større fedtindhold og giver derfor mere energi.
 
Ved denne fodring man kan tilpasse energimængden til den enkelte hest, så det helt ideelle behov bliver dækket. Avlshopperne og unghestene får udelukkende Krafft Groov, mens løbshestene får en blanding. Mængden af Krafft Sport for løbshestene afhænger af træningsniveauet og løbsdeltagelsen.
Alle hestene spiser masser af hø ved vores egenproducerede høhække
Løbshestene og de ungheste, der er langt fremme, får desuden hyben, hvidløg, salt og karron-oil. Vi producerer derudover selv wraphø, som hestene har adgang til døgnet rundt.

|